People Team Lead
Bring din HR-erfaring i spil og gør en mærkbar forskel for mennesker og organisation
Har du solid erfaring indenfor HR og en skarp fornemmelse for at se mennesket? Vil du arbejde for at skabe de bedste rammer for den enkelte kollega og organisationen som helhed? Som People Team Lead hos Molt Wengel får du sammen med tre fantastiske kollegaer en central rolle i at udvikle og drive vores HR-årshjul og vores HR-projekter, så vi sammen kan gøre en mærkbar forskel for Molt Wengel.
Hvem er vi?
Molt Wengel er landets største og mest specialiserede advokatkontor inden for byggeri, og vores ambition er at gøre en mærkbar forskel i byggebranchen. Vi arbejder målrettet på at forbedre bæredygtighed, digitalisering og samarbejde og agerer som strategiske rådgivere for vores kunder. Det kræver et stærkt fundament og de rigtige rammer at udvikle sig i, og netop her får du sammen med dine kollegaer i People teamet en vigtig rolle.
People teamet er en del af det, vi kalder Team Operations, der rummer alle Molt Wengels stabsfunktioner. I Team Operations har vi en fælles aspiration om at gøre en mærkbar forskel for vores kollegaer i Molt Wengel.
Det gør vi blandt andet gennem ærlig rådgivning og løsningsorienterede handlinger. Det giver vores kollegaer en større arbejdsglæde, da de får tid og ressourcer til at fokusere på deres arbejde. Vi har tårnhøje forventninger til os selv og hinanden, og vi stopper aldrig med at udvikle os. Vi er på forkant med de ting, der rører sig indenfor vores områder. Vi vil vise vejen gennem ambitiøse initiativer, der udvikler måden vi samarbejder på, forløser det digitale potentiale og bidrager til at skabe et bæredygtig Molt Wengel.
Hvad kommer du til at arbejde med?
Som People Team Lead får du en alsidig rolle. Alt sammen i tæt samarbejde med dine tre kollegaer i People teamet og ikke mindst ledere og kollegaer i hele Molt Wengel.
Blandt dine ansvarsområder vil være:
-
Professionalisering: Du skal være med til at sikre en stabil kernedrift af vores People team med høj faglighed og tilfredshed i den samlede organisation. Men du skal også formå at tage rollen som proaktiv og strategisk medspiller for den videre udvikling af Molt Wengel indenfor HR-området.
-
Samarbejde: Du er i løbende dialog med lederne i Molt Wengel og står til rådighed i forbindelse med eksempelvis performance reviews, medarbejderudviklingssamtaler, lønbenchmark og bonussamtaler.
-
HRM-system: Du tager ejerskab over vores HRM-system (Sympa), og sørger for at systemets potentiale udnyttes bedst muligt til at skabe værdi for Molt Wengel.
-
Rekruttering og onboarding: Du samarbejder med rekrutteringsteamet og deltager i feedback på tests (bl.a. Insights Discovery) i forbindelse med ansættelsessamtaler. Samtidig er du med til at sikre rammerne for en god onboarding-oplevelse for nye medarbejdere.
- Molt Wengel Academy: Du er ansvarlig for at sikre drift og udvikling af vores akademi, der klæder vores advokatfuldmægtige på til rollen som advokat og strategisk rådgiver.
- Projektarbejde: Du går forrest i HR-projekter, der skal skabe værdi for Molt Wengel og gøre en mærkbar forskel for vores kollegaer.
- Teamledelse: Du vil formelt være teamleder for din kollegaer i People teamet, men skal være åben for at arbejde med medledende elementer i den videre udvikling af teamet og dig selv som teamleder.
Dit faste arbejdssted vil være vores kontor på Dampfærgevej i København, men du får også kollegaer, på vores kontor på Kannikegade i Aarhus, hvorfor du skal påregne ca. én tur til Aarhus pr. måned.
Hvem er du?
Vi søger en kollega, der:
- Har erfaring fra en lignende HR-rolle, hvor du er vant til at balancere en bred vifte af opgaver og tage ansvar for både strategiske og operationelle initiativer.
- Er en stærk kommunikator, der evner at opbygge gode relationer – også på tværs af fagligheder.
- Har en proaktiv og serviceminded tilgang til samarbejde og formår at skabe værdi både strategisk og operationelt.
- Har en god forretningsforståelse og kan omsætte HR-strategier til konkrete tiltag, der understøtter vores ambition og gør en mærkbar forskel for organisationen.
- Er fortrolig med HR-systemer og processer og er nysgerrig på ny læring, der kan hjælpe os med at løfte vores HR-funktion.
- Er selvstændig og samtidig trives i et team, der arbejder sammen om at levere resultater af høj kvalitet.
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Flow og fællesskab
I Molt Wengel lærer vi hver dag af hinanden. Vi udforsker nye måder at samarbejde på, dygtiggøre os og dyrke fællesskaber både i vores kontakt med kunderne, men også med hinanden. Vi har implementeret en række arbejdsmetoder for at understøtte, at vi bruger vores tid rigtigt, bl.a. pomodoro-teknikken, mødefri formiddage og mulighed for at gå på weekend fredag kl. 12.
Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at læse din ansøgning, CV og andre relevante papirer. Ansøgningsfristen er den 2. januar 2025, og vi afholder samtaler løbende. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at række ud til Bo Dam, Head of Operations, på tlf. 2961 3893.
- Afdeling
- People and Culture
- Lokationer
- København
- Remote-muligheder
- Delvis remote
- Ansættelsestype
- Fuldtid
København
A unique career - Join us
Om Molt Wengel
Entrepriseretten er rygraden i vores forretning og den overordnede ramme for de ydelser, vi tilbyder vores offentlige og private kunder. Vi arbejder hver dag sammen med projektledere, ingeniører, arkitekter, jurister og sagsbehandlere, som arbejder professionelt med byggeri.
Alt hvad vi laver ligger inden for anlæg og byggeri. Derfor trives vi i spændingsfeltet mellem paragraffer og praksis, fordi det er her, vi kan omsmelte vores specialistviden og passion for godt byggeri til værdifuld rådgivning til vores kunder.
People Team Lead
Bring din HR-erfaring i spil og gør en mærkbar forskel for mennesker og organisation
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Molt Wengel?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.